[til toppen].

 Skulptur
 Tidlig historie: Ægypterne


Som så mange gange før lærte grækerne umådeligt meget af Ægypterne, der i deres kunst havde en stærk abstrakt og stiliseret  frontalitet. Ægypterne afbillede typisk guder eller faraoer, eller deres embedsmænd, og hver gang synes magten at have en central rolle. I templerne afbilledede faraoernes deres yndlingsguddomme i store og monumentale stenskulpturer. Fælles for alle skulpturer var at de var stive, formelle og højtidelige. Kunstnerne tilstræbte ikke realisme, men snarere et stærkt grafisk udtryk, der i høj grad mindede om deres skriftsprog: hieroglyfferne. Her var hvert billede et tegn der var ladet med en tydelig mening, der kun skulle forstås i en retning. Denne monotoni fastholdt grækerne for en periode, men det var især den senere afvigelse fra denne fastlåste type der udgjorde en væsentlig forskel fra ægypterne til grækerne. Grækerne arbejdede med en langsommelig og med vores øjne meget konservativ udvikling af deres skulpturer, der efterhånden skulle være repræsentationer og efterligninger af virkeligheden. Det tog dog lang tid før man bevidst forholdt sig til denne originalt græske tanke. I flere århundreder kæmpede man med at udvikle en uafhængig udvikling ifht. østen og ægypterne.

Hos ægypterne havde man meget bestemte og statiske forestillinger om statuernes funktioner. Størrelse var ganske væsentligt for dem, for dette placerede den enkelte skulptur i det overordnede magthierarki. Således var faraoer og guder "larger than life" - dvs. større end mennesker - mens embedsmænd og bønder enten var 1:1 eller lidt mindre end de reelle forhold.

 

 
Ægypternes skulpturer viste med al tydelighed at de kom fra en stenblok - den oprindelige bloks aflange kubiske form var altid i beskuerens bevidsthed, og da grækerne lod sig inspirere af denne stil, blev dette også gældende for dem i lang tid. Det var også tydeligt at beskueren skulle sidde eller stå lige overfor skulpturen og dermed få det frontale udtryk.
 

 
Udover ægypternes frontalitet, stilistik og kubisme, overtog grækerne endnu en meget vigtig tilgang til skulpturkunsten fra ægypterne: deres teknik. I Ægypten havde man længe simpelthen tegnet den projekterede skulpturs konturer og linjer ind på den firkantede stenbloks sider og så derefter huggede de tomme felter væk. Man tegnede først et proportionsskema ind i et net af felter der tydeliggjorde de eksakte størrelsesforhold.

Det kan være svært at skelne præcist mellem ægypterne og grækernes stil og intention, men der er afgørende forskelle. Ægypterne havde nok et ønske om at give et symbolsk og betydningsladet billede, men deres statuer var også markeret af en større grad af anatomisk korrekthed.

 


Hovedkilde: Susan Woodford: Introduktion til græsk og romersk kunst, Systime, 1990
Ægypterne: http://campus.queens.edu/depts/english/sculpture%20belk%202006.htm