[til forsiden] [til myter].

 Ganymedes

Ganymedes er tæt forbundet med det græske pæderasti-forhold idet han var en ung smuk mand der blev sat i romantisk og seksuel forbindelse med en moden mand. I dette tilfælde var den modne mand selveste gudernes konge: Zeus. At Zeus passede ind i det urbane og aristokratiske jet-set kunne der vel ikke være tvivl om, og i det 4. århundrede praktiserede man altså i Athen et forhold mellem en ung mand mellem ca. 12-20 år, som gav og fik status og dannelse ved at være sammen med en moden mand.

Udover rollen som yngling (altså en meget ung mand eller dreng, måske omkring de 11-12 år) og altså eftertragtet sex-objekt var Ganymedes også en trojansk prins før han blev båret væk af Zeus i form af en stor ørn (se de romerske mosaikker nederst - her ses netop denne scene i alle fire motiver) for at være elsker for overguden og desuden gudernes skænk.

 

 
Ganymedes blev forståeligt nok forbundet med den erotiske kærligheds gud Eros, og sås også på flere malerier og mosaikker som dennes legekammerat. Også guden for ægteskabelig kærlighed Hymenaios forbandt man med Ganymedes. På romerske mosaikker og i skulpturkunsten ses Ganymedes oftest med en frygisk hue (som markerer hans tilførsforhold til Troja, og i den græske vasekunst ses han som en smuk ung mand med en eller flere af disse attributter: lyren, det der nærmest svarer til en hula-hop ring, og en hane. Lyren peger på en forbindelse til musikken, mens legetøjet pointerer at dette er en ret ung mand eller dreng. Og endelig er hanen en traditionel kærlighedsgave.
 

 
Navnet Ganymedes kommer fra verbet ganymai, at "glæde sig" og medon eller medeon, "prins" eller "genitaler". Det er nærliggende at tænke at navnet har spillet på denne tvetydighed. Og hvis man undersøger symbolikken i ørnen som Zeus, kongeguden og den øverste autoritet, kan man tænke at Ganymedes' forhold til Zeus også bliver et billede på den smukke og ubekymrede drengs ubesværede og betingelsesløse kærlighedsforhold til patriarken. Altså lidt i retning af muslimske drenges frie spil og rammer i familien. Med andre ord: for Ganymedes er livet leg og privilegier og betingelsesløs kærlighed.

Det er vel heller ikke utænkeligt at mennesker har fortalt historier om Ganymedes' bortførsel som et eksempel på en lykkelig udgang eller forklaring på et ellers tragisk og tidligt dødsfald hos en yngling.

En anden historie man kan fortælle med de symboler, historien rummer, er den at Ganymedes som billede på gudens eller patriarkens egen fornyelse. I den forbindelse ser man nemlig ørnen som beslægtet med Fønix. Man har sikkert observeret hvordan ørnen er i stand til at skifte sin fjerdragt og har muligvis forklaret dette med dens evne til at flyve tæt på solen. Her er far-søn forholdet i hvert fald relevant.

Hanen er forbundet med både Apollon, Artemis, Leto og Zeus fordi den er forbundet med solen (som en solens budbringer). Som morgengryets og dermed solens varsel er den dog alene Apollons fugl. Men hanen havde også - i lighed med Hermes - rollen som psychopompos - de dødes vejleder. Det er f.eks. derfor vi hører Sokrates bede Kriton om at ofre en hane til lægeguden Asklepios.


kilde: www.theoi.com/Ouranios/Ganymedes.html
kilde: J. Chevalier & A. Gheerbrant, "The Penguin Dictionary of Symbols", Penguin Books 1996